1HG programmerer alt webarbejde til operativsystemerne PC Win XP/Vista og Mac OSX, og tester i browserne Internet Explorer, Safari, Firefox og Opera for korrekt funktionalitet og layout.
Layoutet testes ligeledes på Linux med Firefox.
Internet Explorer, Firefox, Safari og Opera er de mest brugte af de mange internetbrowsere - i nævnte rækkefølge.
Hvis alle browsere overholdt de internationale spilleregler udstukket af The World Wide Web Consortium - W3C, ville webprogrammering være - måske ikke let - så dog en overskuelig opgave.
Egentlig burde der jo ikke være forskel i fortolkning af sproget i de enkelte browsere, men det er der. Og desværre er den største synder verdens mest brugte browser, Internet Explorer fra Microsoft.
I værste tilfælde tilsidesætter Microsoft helt spillereglerne - i bedste opfinder de deres egne.
Og for at føje spot til skade, så kan der såmænd også være forskel på, hvordan den samme browser i forskellige operativsystemer, f.eks. Mac OSX, PC Win XP/Vista og Linux, fortolker HTML-sproget.
Her er et eksempel, hvor webprogrammøren ikke har været omhyggelig nok.
Især i øverste højre hjørne er der sammenstød mellem de enkelte elementer, og der gemmer sig en valgmulighed under "For medlemmer" i menu'en, som derfor ikke kan bruges - i det her tilfælde vist i de to mest brugte browsere på Mac.
Billederne er alle fra den 1. marts 2010.
Først set i Safari, som er hovedbrowseren på Mac (klik på billedet for forstørrelse):
Safari på Mac
- og i Firefox på Mac:
Firefox på Mac
Bemærk også, at bannerbillede og danmarkskortet under "Find en forhandler" slet ikke kommer frem i Firefox.
- og sådan ser den så ud på PC Vista/Internet Explorer 8:
Internet Explorer 8 på PC Vista
Nu kunne man få den mistanke, at det er Mac, der er noget galt med.
Men nej, var det viste eksempel lavet efter forskrifterne og testet på de forskellige platforme og mest brugte browsere, ville det have set ens ud.
Meget tyder på, at sitet kun er tjekket på PC WinXP/Vista og Internet Explorer.
Men PC-brugerne benytter altså også andre browsere end bare Internet Explorer, f.eks. Firefox, og dér er resultatet ligeså beskæmmende, som på en Mac.
Firefox på PC Vista
Den seriøse programmør vil ALTID teste i mange forskellige browsere i flere operativsystemer, hvilket selvfølgelig tager tid - og koster penge.
Den mindre seriøse vælger oftest helt at se bort fra disse forhold, og lægger sig fast på PC Win XP/Vista og Internet Explorer, sandsynligvis vel vidende, at denne kombination har den største udbredelse.
Men det betyder så også, at resten IKKE får en god oplevelse.
World wide dækker PC Win XP/Vista ca. 95% af alle internetbrugere. Af de sidste 5% er de fleste Mac-brugere.
Herhjemme findes flest Mac-computere i mediebranchen, reklamebranchen og den grafiske branche, men den private sektor er i rivende fremgang. Ikke mindst iPod'en og iPhone har båret Apple/Mac produkterne stærkt frem over hele verden.
Et website, hvor elementer dækker hinanden, hvor funktioner ikke er virksomme, hvor billeder dækkes af tekst (eller omvendt), kan ikke være i nogens interesse.
Og det sender helt, helt forkerte signaler til brugeren.
Der er ingen hemmeligheder i ovenstående, men mangen en webprogrammør lader hånt om disse forhold. Enten fordi han ikke ved bedre, eller også fordi han synes, det ikke er umagen værd.
Man skal huske, at for den bruger, der sidder over for sådan et website, er det måske første gang, hun stifter bekendtskab med firmaet. Og er sitet ikke indbydende, overskueligt og funktionelt, kan det vel ikke bebrejdes, at hun surfer forbi.
Af samtlige læste internetsider er ca. 11% herhjemme og ca. 16% i resten af verden læst via browseren Firefox - se evt. målinger fra FDIM »
I 2007 havde over 400 mill. downloadet PC/Mac-browseren Firefox »
Da den seneste Firefox 4 blev udgivet i 2011, blev der downloaded mere end 5 millioner installationer den første dag. Se artikel.
1HG programmerer alt webarbejde til operativsystemerne PC Win XP/Vista og Mac OSX, og tester i browserne Internet Explorer, Safari, Firefox og Opera for korrekt funktionalitet og layout.
Layoutet testes ligeledes på Linux med Firefox.
Tak, fordi du printede denne side.
Har du spørgsmål, er du mere end velkommen til at henvende dig.
Browser-sproget HTML er fastlagt af W3C.org og har ganske klare spilleregler.
Fuldstændig uforståeligt gælder disse regler tilsyneladende ikke for de browsere, der skal læse sproget.
Ofte er det sådan, at programmøren må tage vide hensyn til de enkelte browseres luner og særheder - for ikke at sige fejl og mangler.
1HG, Bakkelyparken 42, 8680 Ry - Tlf +45 4182 0641 - CVR 30 05 59 85 info
1HG[dot]dk
© 2012 - All rights reserved
1HG v/ Hans GrandBakkelyparken 428680 Ry
|
BankforbindelseSparekassen Østjylland,Ry afdelingen
|